Skandalen i Brejl

På trods af massive protester fra beboerne i området, blev den 105 meter høje Bonusmølle i Brejl rejst i slutningen af 2002.

De fleste mennesker i området finder det ubegribeligt, at man placerer sådan en kæmpemølle i noget af Danmarks skønneste natur - selvom det beviseligt er et af de steder i Danmark, hvor det blæser mindst. Ingen fornuftige mennesker ville placere en mølle der, hvis der herskede noget der bare ligner markedsmæssige vilkår.

Kæmpemøllen i Brejl har røde vingetipper og to røde blinklys i toppen, fordi den står i et af de områder i landet, hvor militæret har lov til at flyve ekstra lavt...

Mølleejeren og hans partifæller og byrådskolleger i Nørre-Snede Kommune kunne imidlertid godt se fordelene - og sammen med mølleejerens personlige ven, kommuneingeniøren, blev projektet gelejdet udenom de omkringboenes protester, igennem byrådet og til færdiggørelse sidst i 2002.

Nu står en af Danmarks største vindmøller i et af landets smukkeste og mest vindfattige landskaber og tjener de statsgaranterede tocifrede millionbeløb til ejeren. Statsgarantien gør, at detaljen med vinden jo er ligegyldig.

På et møde den 15. januar 2003 i Teknisk Udvalg i Nørre-Snede Kommune, hvor mølleejeren iøvrigt selv er formand, besluttede man at godkende en anmodning fra mølleejeren om at udstykke kæmpemøllen i en selvstændig ejendom.

Med den tilladelse - og sådan som loven er indrettet i dag - kan mølleejeren nu vælge at sælge sin gård og efterlade Brejl og hele den nordlige del af Nørre-Snede Kommune med sin blinkende og visuelt støjende 105 meter høje kæmpemølle. Imens kan han slå sig ned i et stykke uberørt natur, hvor han kan hæve den statsgaranterede gevinst de næste mange, mange år.

For miljøets skyld?

Brejlmøllen er netop et eksempel på, at miljøet betaler prisen for vanviddet. Denne mølle er sat op uden den nu lovpligtige VVM redegørelse, der skal vurdere møllens indvirkning på miljøet. Vejle Amt mener ikke, at en VVM redegørelse er nødvendig - på trods af indsigelser fra blandt andre Naturfredningsforeningen.

At det ikke er af miljøhensyn at Brejlmøllen eksisterer, understreges af, at man har brugt bygningsaffald - murbrokker, ledninger, metal osv. - som fundament for den vej, der leder hen til møllen. Bygningsresterne kan for eksempel stamme fra et gammelt, ubeboet hus, som stod på møllejerens land, men som brændte ned til grunden kort efter at det blev konstateret, at møllen ville komme ulovligt tæt på bebyggelsen.
Først da det ubeboede hus var væk, var der intet der kunne stoppe projektet.

Dette ubeboede hus stod mindre end 500 meter fra det sted, hvor kæmpemøllen i Brejl var projekteret. Huset nedbrændte umiddelbart efter, at problemet blev påpeget. Man kan jo kalde det held i uheld - for det var mølleejeren selv, der ejede det ubeboede hus.

Visualiseringer

Vi har valgt at bruge Brejlprojektet som eksempel på, hvordan mølleindustrien formår at holde beslutningstagerne for nar, når der skal hentes godkendelser hjem til nye mølleprojekter.

En af de faktorer der gør et mølleprojekt spiseligt for en beslutningstager i kommunen, er hvor stor visuel indvirkning møllen har på omgivelserne. Til det formål fremstiller møllevirksomheden en række visualiseringer - altså billeder fra området, hvor imaginære vindmøller er klistret ind i landskabet, for at beslutningstagere kan danne sig et indtryk af størrelse og form i landskabet.

Det øverste af de to billeder var med til at 'sælge' mølleprojektet til politikere og beslutningstagere i kommunen. Det nederste billede viser reelt, hvordan møllen dominerer landskabet i Brejl. Det øverste billede er taget 300 meter tættere på vindmøllen end det nederste; nemlig ved hjørnet af laden, som er på nederste billede. Det nederste billede er ca. 1,3 kilometer væk fra møllen.

Vi kan bevise, at visualiseringerne på Brejlmøllerne i bedste fald var esktremt vildledende. De er så ringe, at man fristes til at sige, at visualiseringerne må være direkte manipulerede til at få møllerne til at fremstå meget mindre og slet ikke så synlige som de er i virkeligheden.

Er det lovligt?

Ja. Brejlmøllen er tilsyneladende helt lovlig, og har, efter hvad vi ved på nuværende tidspunkt, alle papirer i orden.

Brejlmøllens eksistens understreger Landsforeningen Naboer til Vindmøller's påstand om, at lovgivningen omkring vindmøller og de enorme tilskud, der hersker på området, ikke er i miljøets interesse. De bør laves om, så de tilgodeser samfundet som helhed, og ikke enkelte mølleejere, som kan høste mange millioner på at opstille enorme vindmøller i Danmarks smukkeste natur.

januar 2003 - Søren Rasmussen