Visualiserings-fup

På trods af massive protester fra beboerne i området, blev den 105 meter høje Bonusmølle i Brejl rejst i slutningen af 2002.

En af de protester, som naboerne fremførte var, at de billeder, som møllefabrikanten havde fået fremstillet til visualisering af møllernes størrelse og synlighed i området, fremstillede møllerne meget mindre og mindre synlige, end de ville være i virkeligheden.

Vi har været ude at tage billeder af den store Brejlmølle fra de positioner, hvor møllefabrikantens fotograf havde lavet sine visualiseringer. Og resultatet er rystende.

Man fristes til at fremføre argumenter om svindel. Og naboerne anfægtede da også rigtigheden af visualiseringerne, hvilket fik møllefirmaet til at hyre et 'uvildigt firma' til at lave visualiseringerne for sig. Så vi nøjes med at sige, at det uvildige firma nok ikke skal være bange for at miste mølleindustrien som kunde. For de visualiseringsbilleder der er skabt, er lige hvad der skal til for at narre beslutningstagere og naive beboere til at tro, at møllerne stort set er usynlige.

Lad os tage et par eksempler:

Det øverste af de to billeder var med til at 'sælge' mølleprojektet til politikere og beslutningstagere i kommunen. Oprindeligt var der projekteret 3 kæmpemøller - men som det ses på nederste billede, kan træerne end ikke skjule en enkelt.

 

 

Møllerne til venstre på det øverste af de to billeder, er vindmøllefirmaets visualisering. *Møller skjult bag træer', står der. Visualiseringen er lavet da man havde projekteret 3 kæmpemøller i stedet for den ene, som blev realiseret.
De tre møller til højre på det øverste billede, er nabogruppens påstand om størrelsen på møllerne. Nabogruppen havde simpelthen hejst en ballon op i den højde, som møllen var projekteret til - bagefter var det nemt at tegne møllerne i den rigtige højde.
Det nederste billede viser, at nabogruppen havde ret - skønt der kun blev een mølle, er den så langt fra skjult bag træer.

Betragteren skal huske på, at møllen jo i virkeligheden er meget tydeligere end det fremgår af nederste billede. Virkelighedens mølle drejer jo rundt hele tiden - og foruden de røde vingetipper er møllen udstyret med 2 røde blinklys, der viser møllens navhøjde hvert andet sekund.


Det øverste billede er den originale visualisering.
Det nederste billede er en rekonstruktion af visualiseringsmotivet - taget efter at møllen er rejst.

Ved en nærmere analyse af det øverste billede, vil man opdage en række ting, der leder tanken hen imod bevidst villedning og manipulation.

Mange, som ser disse visualiseringer - også det nederste billede - vil sige, at møllen jo ikke dominerer væsentligt. Egentlig ser den jo ikke ret stor ud - og ingen kan gætte om der er tale om en mølle på 40 eller 120 meter.

Fupnummer 1 - Fotografen på det øverste billede var nede i knæ, da han tog billedet af landskabet. På den måde vil buskene i forgrunden blive 'løftet' relativt til møllen - og møllen vil se mindre ud.

Vi lavede et lille eksperiment. Vi lod vores fotograf unlade at fange nøjagtigt det billede, som fotografen af visualiseringsbilledet tog. I stedet bad vi ham tage det billede, der i kameraets søger efterlader landskabet i samme størrelsesforhold som i betragterens øje.

Fupnummer 2 - Når man tager et billede i uden zoom eller vidvinkel, ser møllen fra samme position sådan ud:

Fotografen af visualiseringen har også benyttet sig af et andet trick, for at få møllen til at se mindre ud, end den i virkeligheden er.

Møllen står en kilometer væk på disse billeder - men størrelsesforholdet er svær at vurdere - dels fordi der er brugt vidvinkel, og dels fordi der ikke er noget på billedet, der kan stille møllens relative størrelse i relief.

Vi lod vores fotograf gå 50 skridt baglæns i forhold til visualiseringsbilledet - og da fik vi dette billede:

Her kan man jo virkelig fornemme, at der er tale om en kolossal mølle. Husk på, at der er mere end en kilometer til møllen fra denne position.

Fupnummer 3 - Fotografen af visualiseringsbillederne benytter konstruerede sysnbedrag, for at få møllerne til at synes mindre end de reelt er.

Sagen er altså den, at visualiseringen, som var en af hovedvægtene i byrådets beslutningsmateriale, ikke alene var fuldstændig ubrugelig. Den var manipulerende og direkte falsk.

Her er et billede af møllen taget en yderligere næsten en halv kilometer længere væk fra det hjørne af staldbygningen, hvor det oprindelige billede blev taget.

Prøv at sammenlign dette billede med det oprindelige visualiseringsbillede.

En ordentlig visualisering ville have set nogenlunde således ud:

Havde visualiseringerne været bare nogenlunde i overenstemmelse med virkeligheden, ville Brejlmøllen aldrig være blevet rejst... endnu et eksempel på, at snyd og bedrag betaler sig i miljøets navn.

 

 

14.01.03 - Søren Rasmussen