![]() |
|||||||
|
20-10-03
Møller på ugyldige lokalplaner Af AXEL PIHL-ANDERSEN Ærøskøbing Kommune har store problemer med at få lovliggjort lokalplanen for tre store vindmøller, der for længst er opført. Lokalplanen for tre kæmpestore vindmøller er blevet fejet af bordet to gange af Naturklagenævnet, men Ærøskøbing Kommune prøver nu for tredje gang at få legaliseret møllerne. Også denne reviderede lokalplan er imidlertid blevet anket til Naturklagenævnet af en gruppe borgere, og både modstandere og tilhængere af vindmølleprojektet venter i spænding på en afgørelse. De tre Vestas-vindmøller ved Rise Mark blev allerede bygget færdig for et år siden og har gennem længere tid splittet det lille lokalsamfund på Ærø med kun 7000 indbyggere. Møllerne er hver på 2 MW, og deres vingespidser kommer op i 100 meters højde i et landskab, som kritikere betegner som et af landets smukkeste guldalderlandskaber. En af møllernes naboer og modstandere, Jesper Groth fra den såkaldte Rise Mark-gruppe, har oplevet det sælsomme forløb og været med til at anke, hver gang myndighederne er trådt ved siden af. »Vi er ikke vindmøllemodstandere, men så store møller bør ligge på havet i stedet for at ødelægge naturen. Derfor fortsætter vi vores modstand,« siger Jesper Groth. Den første lokalplan blev underkendt, fordi tre byrådsmedlemmer, herunder kommunens borgmester, Jørgen Otto Jørgensen (S), blev erklæret for inhabile i sagen, fordi de selv via en række mindre anparter havde økonomiske interesser i projektet, der i fremtiden skal dække halvdelen af øens elektricitetsforbrug. En ny lokalplan blev fremsat og godkendt af byrådet for ca. et år siden, men her opdagede Jesper Groth sammen med en anden Ærø-beboer, at udgravningerne til møllefundamenterne slet ikke svarede til mølleplaceringerne i det nye lokalplanforslag. Selv om kommunens tekniske forvaltning afviste, at møllerne skulle være blevet flyttet, stod borgergruppen fast og ankede igen lokalplanen til Naturklagenævnet. Endnu en gang fik de medhold, da det viste sig, at mølleområdet i forhold til lokalplanen pludselig var blevet otte gange større! Afgørelsen kom samtidig med, at man 14. december sidste år indviede møllerne med hyldest og festtaler. Borgmester Jørgen Otto Jørgensen forklarer, at møllernes placering blev ændret for at forhindre vingeoverslag på naboernes grunde. »Vi forsøgte at tage hensyn til de forskellige indsigelser, men det er naturligvis uheldigt, at lokalplanen endnu en gang blev erklæret ugyldig,« siger borgmesteren. Kun en måned senere fremsatte kommunen sit tredje lokalplanforslag, der igen blev mødt af beboerkritik og nye anker til Naturklagenævnet. Disse sager er endnu ikke færdigbehandlet, og ifølge sagsbehandler Signe Nielsen fra Naturklagenævnet vil det ikke ske før en gang i 2004. Men kernen i kritikken er, at møllerne nu er placeret uden for det område, som amtets regionplantillæg havde udpeget til møllerne. »Dermed er hele udgangspunktet for f.eks. VVM-redegørelsen ændret, og redegørelsens forudsætninger holder slet ikke længere,« mener Jesper Groth. Borgmesteren understreger, at amtet ikke har nogen indvendinger mod ændringen. »Der er tale om en lille hård kerne, der gør alt for at modarbejde dette projekt og hele tiden finder nye punkter at klage over,« siger Jørgen Otto Jørgensen. Borgmesteren kan ikke overskue konsekvenserne, hvis Naturklagenævnet endnu en gang erklærer lokalplanen for ugyldig. »Møllerne står jo op nu, og det ville være en katastrofe for lokalsamfundet, hvis de skal rives ned. Den vedvarende energi er meget vigtig for os,« siger han. Professor Jens Frøslev Christensen fra Handelshøjskolen i København har i en kronik i Jyllands-Posten for nylig kritiseret forløbet og har via sit fritidshus på Ærø med stor undren fulgt debatten og lokalplanernes forlis. »Jeg er ikke personligt involveret og er egentlig en varm tilhænger af vedvarende energi. Men desværre har kommunen båret sig så kluntet ad, at hele projektet kommer til at skade den vedvarende energi. Godt 400 mennesker får sig via deres mølleanparter en meget fordelagtig forrentning af deres penge, men når denne indtjening sker på bekostning af andres velfærd og kun ved hjælp af fiflerier, ja så er der grund til at slå alarm,« siger Jens Frøslev Christensen.
|