JYLLANDSPOSTEN:

Tabsforretning er en guldgrube

Af NIELS SANDØE

Svenske Vattenfall har brugt 4,8 mia. kr. på at bygge et tysk kraftværk, som bruger 20 pct. mere energi, end det leverer.

Umiddelbart lyder det som Ebberød Bank. Men pumpekraftværket Goldistahl er en fabelagtig god investering. Ifølge Reinhardt Hassa fra ledelsen i den tyske del af Vattenfall vil hele investeringen tjene sig selv ind på seks år, hvis elpriserne fortsætter med at opføre sig, som de gør i dag med store svingninger mellem nat og dag.

Såre enkelt
Princippet er enkelt. Om natten, når elpriserne er lave, pumper værket 12,5 mio. kubikmeter vand 400 meter op til en kunstig sø i den østtyske delstat Thüringen. Når priserne begynder at stige om morgenen, sendes vandet i løbet af de kommende otte timer ned igen og passerer fire strømproducerende turbiner undervejs.
»Som regnestykket ser ud nu, betaler vi mellem 10 og 15 euro for en MWh strøm om natten. Men den samme strøm kan vi som en gennemsnitsbetragtning sælge for mellem 40 og 50 euro pr. MWh om dagen. Det gør Goldistahl til en rigtig god forretning, selvom vi har et energitab undervejs på 20 pct.,« forklarer Reinhardt Hassa.

Gammelt DDR-projekt
Goldistahl er netop sat i fuld brug med en kapacitet på 1060 MWh, hvilket er tilstrækkeligt til at dække strømforbruget i, hvad der svarer til 1,5 mio. gennemsnitlige danske husstande, når værket kører.
Det var det tidligere DDR-regime, som tilbage i 1960'erne startede på planlægningen af Goldistahl, som skulle hjælpe til med at sikre den ikke altid lige gode forsyningssikkerhed i Østtyskland. Men planerne strandede på grund af pengemangel. Derfor kunne Vattenfall mange år senere overtage bygningen af det omstridte projekt, hvor hele planlægningsfasen og en stor del af tilladelserne lå klar.

»Økonomien er særdeles god. Men det er en meget svær og langtrukken proces at få tilladelse til at bygge et pumpekraftværk. Derfor er det ikke noget, som vi bare kan kopiere andre steder,« fastslår Reinhardt Hassa.

Men Vattenfall kan i den forbindelse glæde sig over, at man under den lange byggeproces og frem til, at vandet nu strømmer for fuld kraft igennem turbinerne, har haft tiden med sig. For Tyskland har inden for de seneste år oplevet en massiv udbygning med vindmøller, der som bekendt producerer strøm, som vinden blæser. Og blæser det i nogle timer mindre end forudsagt, skal der kompenseres med øget strømproduktion hos de øvrige elproducenter. Omvendt skal produktionen sættes ned, når det i nogle timer blæser mere end forudset.

Her forventer Goldistahl at kunne hente yderligere en stor gevinst, da man med minuts varsel kan skrue op eller ned for strømproduktionen.

Den ydelse kaldes regulerkraft. Her får man penge både for at være til rådighed og for rent faktisk at følge en ordre om enten at skrue op eller ned for produktionen.