03-12-03

Vind-el

I Berlingske Tidende 30. nov. 2003 skrev Jakob Lau Holst under overskriften: `Ridser i krystalkuglen´, som kommentar til Martin Ågerup`s indlæg 20.11.2003: `Erhvervslivets klynkekampagne´ bl.a.: ”Vindkraft har ingen udgifter til brændsel – vinden er gratis og hjemlig ressource.” og: ”Derfor bør danske elforbrugere med sindsro acceptere at betale lidt ekstra for at øge andelen af vindkraft i energisystemet. Det er billigere i længden og giver økonomisk sikkerhed.”

Begrebet: `lidt ekstra´ for vind-el er åbenbart skrevet af en person, som har ringe viden – eller slet ingen om reelle omkostninger ved det danske vindmølleeventyr. De største mængder vind-el tvangskøbes af danske el-forbrugere og betales med 60 øre/kWh. Gennemsnitsprisen var i 2002

ca. 56 øre/kWh, som også omfatter de såkaldte lavlastperioder: 70% af året timer. Vore nabolande skulle ellers være mulige el-købere af overløbs-el, men ofte har de samtidig med os - el til overflod. I ekstreme tilfælde har vi endda måttet betale eksempelvis 2 øre/kWh, blot for at får strømmen bortskaffet. Altså et økonomisk tab på 62 øre på hver eneste kilowatttime vind-el + omkostninger til transmission, distribution, administration m.m. Desuden skal der i samme tidsrum betales for at have alternativ el-produktionsapparat stående bemandet og driftsklar til at producere og koble strøm ind på el-nettet, når og hvis forventede vind-el mængder udebliver, for som bekendt: Vindmøller producerer el – som vinden blæser. Ved vind-stille - nul vind-el.

Mange gange er erkendt, at det national-økonomisk er uforsvarligt at andelen af vind-el udgør mere end 10% af det totale el-forbrug. I dag udgør vind-el 20% af årsforbruget i Danmark. Altså: Det national-økonomisk forsvarlige punkt er langt overskredet.

Generelt er det et problem – globalt, men især i Danmark, at der produceres energi, især el, på tidspunkter hvor energi- (el) behovet er lavt eller stort set ikke eksisterer.

I midten af 1980èrne var prisen ca. 60 øre pr. kilowatttime el produceret på den tids vindmøller.

Idealistiske miljøfanatikere med bl.a. Svend Auken i spidsen oparbejdede for at profilere sig og fremme egne interesser en vindmøllemafia, som, med politisk velsignelse fik udvirket, at der skulle gives økonomisk støtte til opførelse af vindmøller i Danmark, og at el fra vindmøller skulle købes af el-forbrugerne og afregnes med 60 øre/kWh, uanset om el-mængden kunne bruges eller ej.

På den tid, var det en rimelig og forholdsvis fornuftig foranstaltning i forhold til energibehov og

el-priser.

Her – som altid, hvor der er mulighed for økonomisk gevinst, er der villighed til at udnytte chancen, og dele (gevinsten eller dele deraf) i `porten`. Vindmølleproducenter og vindmølleejere har villigt delt `kagen´. Vindmølleindustrien har blomstret og vindmølleejerne forgyldt.

Allerede omkring 1990 bevirkede den teknologiske udvikling, at vindmøllerne kom op i større højde og vingernes øgede vindfang mindskede produktionsprisen for vindmølle-el, så den nu var bragt ned fra 60 øre til 30 øre pr. kilowatttime. Målsætningen var – og blev tilsyneladende virkelighed. Til stadighed minimeredes omkostningerne ved produktion af vind-el med 10% årligt, når forrentning af afskrivning beregnedes til tidens niveau og vindmøllens forventede levetid, og ikke som det politisk beregnedes med høj forrentning og den enkelte mølle regnskabsmæssigt afskrevet over 5-6 år i stedet for i forhold til møllens forventede levetid på ca. 20 år.

Siden begyndelse af 90èrne er produktionsprisen med ca. 10% om året, således at de store moderne vindmøller på god vindplads kan producere el for ca. 15 øre/kWh, når nuværende lave rente indregnes sammen med møllens forventede levetid på 20 år til afskrivning.

De fleste forholdsvis ny-opstillede møller får stadig (og mange år frem i tiden) deres el afregnet med 60 øre/kWh. Mon ikke det er en god forretning for vindmølle-ejeren?

Danske el-forbrugere betaler således ikke kun `lidt ekstra´ for at købe vind-el. Alene gennem seneste 10-års periode har el-forbrugerne betalt snesevis af milliarder gode danske kroner til opbygning af en kæmpe vindmølleindustri og vindmølleejernes pengetanke.

Danmark er det land i verden, der har mest vindmøllekapacitet i forhold til befolkning og el-forbrug. Vindmøllemafiaen sammenligner bestandig vindmøller og vind-el-kapacitet i enheder og ikke i forhold til befolkningsantallet i de enkelte lande. Ofte nævnes antallet af vindmøller i Kina, Amerika, Spanien, Tyskland og Danmark, men ´glemmer` at beregne i forhold til befolkningstal.

Det er ikke ligegyldigt, om landet har 5, 20, 80 eller over 1.000 millioner indbyggere (el-forbrugere).

Før der tages beslutning om yderligere udbygning af vindmøllekapacitet i Danmark, må det være et rimeligt krav fra el-forbrugerne, at der foretages reelle beregninger om behov og omkostninger ved evt. opstilling af endnu flere vindmøller, og i hvilket omfang det er el-forbrugerne, der skal hænge på forpligtelsen til at købe strømmen, og hvilken pris de skal være tvunget til at betale.

Det bør tages i betragtning, at vi i Danmark har tredobbelt el-produktionskapacitet i forhold til forbrug, endda efter at vi lige har `skrottet` over 1.300 gode velfungerende vindmøller og adskillige blokkes elkapacitet fra centrale el-værker foruden det, som er lagt i `mølpose`.

Ca. en tredjedel af det beløb, der betales for el, dvs., ligegyldigt om det er el til produktion, erhverv eller husholdning betales direkte som overpriser/tilskud til el fra industrielle/decentrale kraftvarmeværker og vindmøller, går altså direkte i andres lommer. Derud-over betales el-afgifter og moms, som ikke her er indregnet. Altså: El-prisen er én tredjedel af el-regningens pålydende.

El-regningens komplicerede opstilling er så uforståelig, at de fleste el-forbrugere har opgivet at tolke begrebet miljø- og markeds-el, netbetaling til forskellige instanser, afgifter med forskellige benævnelser og moms, hvilket sandsynligvis er tilsigtet. For de fleste er det hele så uforståelig, at de straks giver op, betaler selv eller lader banken overføre beløbet via betalingsservice.

Stop – før kaos, uanset `Erhvervslivets klynkekampagne´ og `Ridser i krystalkuglen´.

02.12.2003 H.C.Schjerning